
I år byder vi på 3 dages SOMMER maleworkshop / outning på ORØ
Øen er vidunderlig og stedet er i forvejen kunstnerisk med et stort elefantmaleri stående i landskabet.
Kurset er selvfølgelig som altid afslappet med vægt på hygge men også på at hver enkelt deltager får den hjælp der er nødvendigt for at gå hjem med tips og ideer og nogle fine værker.
Atmosfæren er altid glad, afslappet & uformel atmosfære. Der arbejdes primært med akryl & olie maling.
På samtlige kurser gælder det at elever på alle niveauer er velkomne – såvel nybegyndere som den mere trænede maler, da hver især får individuel støtte alt efter niveau.
Der kræves ingen særlige færdigheder for at deltage på malekurserne – kun lysten og viljen til at være med og lære.
Maleartikler skal medbringes selv. Farver, pensler og lærred samt klude, palet mv. Der males flittigt så regn med at medbringe mindst 2 – 3 større lærreder (min 60×80)
Staffelier er gratis til rådighed. Lad mig vide om du ønsker et.