MALTA 4 ekstra dage i Valletta

Hvis du vil flyve billigt til Malta med Norwegian og have lidt ekstra dage udover de 7 Maleferien på GOZO tilbyder, har du mulighed for at tilvælge 4 ekstra dage I Maltas hovedstad Valletta.

Vi har værelse på et dejligt sted beliggende ganske tæt på det hele. Desuden er der tagterrasse og swimmingpool, hvor vi kan hygge og slappe af efter dagene omkring i byens små gader.

 

Hovedstaden Valletta på Malta står stort set som den blev tegnet som fæstningsby af Johanitter ridderne i 1566.
De historiske bygninger i hovedstaden huser både Maltas ministerier og forvaltninger og hyggelige butikker og caféer. De 6300 faste indbyggere får hver dag besøg af 80.000 mennesker, mange arbejder i hovedstaden, og mange kommer til Valletta for at opleve de mange enestående historiske seværdigheder, der er samlet her.

Republic Street i Valletta

Nerven i Valletta er gågaden Republic Street, der går midt gennem hovedstaden. Republic Street begynder nær busstationen og byporten og skærer ned gennem Valletta. Tag en slentretur gennem gaden, hvor butikker og caféer ligger i 400 år gamle bygninger side om side med hovedstadens historiske seværdigheder.

Riddernes hovedstad Valletta

Maltas hovedstad Valletta blev bygget som fæstningsby af Johanitter ridderne efter den store belejring i 1565. Derfor har byen et net af lige gader, der både tjente militære formål og lod vinden suse kølende rundt om husene. Opbygningen af Valletta på Malta blev støttet økonomisk af flere lande i Europa, og resultatet var hel by i overdådig barokstil. Hovedstaden i Malta er da også på UNESCO’s Verdensarvsliste. Kun få steder i verden ser man så megen barokarkitektur samlet i én by som i Maltas hovedstad. Husene i Valletta er ligesom resten af Malta opført i den karakteristiske gule kalksten