Afrika INFO

FULDT BOOKET!!  

PRAKTISK INFORMATION malerejse Kenya okt-nov. 2018

AFREJSE FRA EUROPA 27. OKTOBER – HJEMREJSE FRA KENYA 18. NOVEMBER 2018


Flybilletter/Afrejse/Ankomst Nairobi
Flybilletter til Nairobi og destinationerne Europa-Nairobi/retur, Amboseli-Ukunda, Ukunda-Nairobi, er ikke inkluderet i prisen. De er helt utroligt billige lige nu (marts 2018). Ca.3.000dkk for København-Nairobi retur
Alt kan bookes via nettet og vi hjælper gerne. Book evt. via www.Momondo.dk
Flyrejsens længde varierer afhængigt af hvilken mellem destination, der vælges, men som regel varer den +8 timer.
Transport til vores lodge i Nairobi er 3.000 Ksch for en bil til 3 personer med bagage. Dvs 1.000 Ksch pr. pers. / 60 dkk

REJSE KALENDER:

27. oktober afrejse fra København (eller anden Europæisk by)
28. oktober ankomst Nairobi

28. oktober – 1. november (4 overnatninger) Nairobi

1. novmber kørsel til Amboseli
1. – 4. november (3 overnatninger) Lodge v. Amboseli

4. – 6. november (2 overnatninger) Lodge Tsawo East
6. november kørsel med tog fra Voi til Mombasa

6. – 18. november (13 nætter) ophold i male-lodge på kysten

Hjemrejse 18. november
afrejse fra Ukunda – Nairobi eller Mombasa – Nairobi
hjemrejse fra Nairobi

19. november Ankomst København 

Betaling af rejsen

Ved bestilling af rejsen skal der minimum indbetales et depositum på 4.000 d.kr. pr. person.

Restbeløbet skal indbetales senest 1. september 2018.

Husk evt. at tegne en afbestillingsforsikring via dit forsikringsselskab.
Pas / Visum

Der kræves visum ved indrejse til Kenya. Det kan købes i lufthavnen ved ankomsten men også direkte på nettet: https://www.kenyaonlinevisa.com hvilket gør ankomsten i Nairobi lettere. Prisen er 50US$.
Pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter turen. Ved køb på nettet skal du have flg. ting klar på din PC: 1 foto i pas størrelse, kopi af pas, adresse på opholdssted: Wildebeest Eco Lodge, Nairobi samt VISA kort.

Bagage
På flyruterne i Kenya må du maksimalt indskrive 20 kg bagage på økonomiklasse. Derudover tillades ét stk. håndbagage på maksimalt 5-7 kg. Bemærk: at flyselskaberne uden varsel kan ændre reglerne for bagage. Der er specielle regler for størrelsen af håndbagage og for væsker i håndbagagen mv.
Check derfor altid flyselskabernes seneste oplysninger inden af rejsen.
Husk ingen skarpe genstande, også mindre ting som neglesaks og neglefil, må medbringes som håndbagage ligesom maleudstyr heller ikke må. Knive og sakse og maleudstyr må derimod gerne medbringes i den indskrevne bagage.

Vaccination/Piller
DER ER IKKE KRÆVET NOGEN UMIDDELBARE VACCINATIONER.
Vi råder til kontakt til egen praktiserende læge, statens seruminstitut eller evt. information på www.vaccination.dk

Der er moskitonet alle vegne. Malaria piller er ikke sunde, men det er op til hver enkelt om de ønsker at helgardere sig.
Alternativt: Spis stærke B-vitaminer og eller Artemisia et par uge op til og under ferien brug masser af god myggespray.

  Mad og drikkevarer
Morgenmad på lodgen i Nairobi er inkl.
Amboseli lodge: alle måltider er inkluderet.Malelodgen i Kwale: ingen måltider inkluderet. Vi har hyret en kok og køber selv ind. Fælles kasse som ved andre maleture i Sydeuropa, hvor vi alle lægger 12.500 Ksch (svarer til 750 dkk). Så ser vi hvor langt de strækker.
Yderligere måltider, drikkevarer, vin og spiritus er derimod for egen regning og ikke inkluderet.
På evt. ekstrature er forplejning heller ikke inkluderet mm den er inkluderet i turen.ValutaDen Kenyanske valuta er Kenya Schillings (10 Ksch = 0,60dkk)  men de tager både US$ og engelske £. Med VISA, Eurocard, MASTER, American Express og lignende kan der hæves på hæveautomater, der findes i byerne. Der kan betales med kreditkort i butikker, restauranter og hoteller.

KONTANTER:
KSCH
kontanter, til de første dage i Nairobi. Der er mulighed for at trække penge i lufthavnen, og det er nødvendigt til betaling af taxa, måltider og drikkevarer.
US$ er nødvendige til betaling af Entry Fee til Amboseli. Det koster 60$, Vores lodge er heldigvis beliggende lige udenfor.Årstid & vejr
Oktober/november er forår.  Temperaturen i Nairobi er gns. 21° om dagen men meget køligt om natten. Amboseli er varmere 30° om dagen og 18-20° om natten. Shimba Hills 29° om dagen og 21-22° om natten. Stedet ligger 1.200 m over havet og er derfor langt mere behageligt end på selve kysten, hvor der bliver meget varmt + 33° og desuden fugtigt.
Påklædning & andet praktisk at medbringe – gode råd!

  • Lyst sommertøj til safariturene – stærke farver kan tiltrække fluer.
    Shorts, T-shirts, Let tøj der kan skylles op og tørre hurtigt! Medbring evt en tørresnor, lidt vaskepulver og et par klemmer i stedet for meget tøj! Slæb ikke for meget med!!!!!!
  • Sommerfodtøj (fx CROCs – sportssko og bomuldsokker)
    •Badehåndklæde/r
  • Lille lommelygte og ekstra batterier
  • Hat, der skærmer mod solen + Solbriller + Solcreme med høj factor
  • Mygge balsam – Malariapiller
  • Den medicin, I bruger hjemme (altid kun med i håndbagagen, for sæt nu I mister kufferten!)
  • Håndmedicin: smertestillende, allergipiller, middel mod tynd mave (måske Imodium), malariapiller, hæfteplaster og desinficerende servietter.
  • Kikkert
  • En plastpose til at beskytte kamera og andet mod Afrikas fine, røde støv.
  • Skuldertaske med robust rem og lynlåse eller pengebælte eller gode inderlommer, der kan lynes.
  • Et par fotokopier af alle personlige papirer så som pas, visum, flybilletter, rejseforsikring, vaccinationskort, internationale betalingskort (Master Card, Visa-dankort mv.), kørekort og hvad der ellers er i pungen – alt sammen til fordeling i hinandens kufferter og tasker.
  • Telefonliste til omgående spærring af forsvundne betalingskort og til forsikringsselskabet mv.

Ting som skal undgås på turen

  • Drik ikke vand fra vandhanerne – køb vand på flaske.
  • Spis ikke frisk frugt og grønt, som I ikke selv har skyllet grundigt.
  • Undgå så vidt muligt at give hånden til folk i almindelighed. Nøjes med et venligt nik!
  • Gå aldrig alene ud når det er mørkt. Vær flere sammen
  • Forsøg aldrig at presse den flinke guide til at køre tættere på dyrene end han gør. Han risikerer at miste sin autorisation.
  • Forsøg aldrig at stige ud ad bilen i nationalparkerne. Det er kun tilladt på bestemte rastepladserTransport til og fra lufthavn og camps
    Se forneden samt særskilt side

Ture
Ekstra ture er ikke inkluderet. Alle ekstra ture afregnes personligt kontant. Vi kan leje 7 personers jeep med chauffør i Shimba Hills for 120$ pr. dag og køre hvor vi vil. Vi kan bruge den til ekstra safariture til f.eks. Tsawo, når blot vi betaler 120$ pr.dag samt chaufførens overnatning og måltider. Det er en virkelig fin handel da turene ofte er meget kostbare. Dog skal vi huske at der kommer entry fee til parken afregnet pr. dag. Men det er stadigvæk en fin ordning.

Shopping

I Nairobi international airport er ikke som i Johannesburg! Der er kun få små butikker med gaver. En meget begrænset fornøjelse at flyve via den.

Personale & drikkepenge
Afrikanske lønninger er generelt meget lave sammenlignet med danske. Drikkepenge er derfor mere end velkomne. Præcist hvor meget er uvist. Vi kan snakke om det dernede.


Elektricitet

UK Adapter er nødvendig i Kenya. De kan købes i lufthavne eller på Amazon. Bring desuden en billig forlængerledning med plads til 3-4 stik. Det gør alting lettere.

Fotografering

Endnu en gang: Husk ekstra mange opladede batterier og en oplader til dit kamera. Det er ærgerligt at sidde midt i en spændende situation og mangle opladte batterier. Husk også ekstra memory card til det digitale kamera. De gode billeder får man som ét ud af mange, så det er bedst at kunne skyde løs, uden at frygte at man løber tør for plads.

 

Telefon og e-mail

Der er selvfølgelig WIFI – internetforbindelse alle steder – men det virker ikke altid optimalt.


Tidsforskel

Kenya har +2 timer i forhold til dansk normaltid.
Når vi har sommertid i Danmark, er der +1 times forskel mellem Kenya og Danmark.

 

Sprog

Swahili og 40 andre lokale sprog. Langt de fleste taler dog et let forståeligt og flydende engelsk. På i vores camps og på hotellet taler personalet engelsk.


Rejseforsikring

Rejseforsikringerne bør altid være i orden, når man rejser. Kontakt dit forsikringsselskab og hør om mulighederne for rejse- og afbestillingsforsikringer.
Generelt/Sikkerhed
Det er altid klogt ikke at medtage værdigenstande på turen. Befolkningen er utrolig fattig og selvom det er uacceptablet kan fristelsen være for stor hvis de ser ting af værdi ligge rundt. Det er en god idé med et pengebælte eller en safarivest med lommer el. lign. ved færdsel i byerne. Under alle omstændigheder rejs uden smykker og værdigenstande, der ikke er nødvendige. Afrika er OK at rejse i, når blot man er fornuftig og følger vejledningerne.

Afrejse fra Kenya
Onsdag den 18. november er der afrejse fra Ukunda ved Diani Beach. Afrejsen sker omkring middagstid. Flyet lander i Wilson Airport Nairobi. Der skal køres taxa derfra til Jomo Kenyatta International. Afrejse fra Nairobi aften. Sørg for at bestille en billet med hjemrejse aften!!!
Maleudstyr !!!
Deltagerne skal selv medbringe male udstyr – lærred i rulle og pensler, en paptallerken eller to, en maleblok eller en blindramme eller lignende samt sammenklappeligt staffeli. Har du ikke et staffeli kan du låne et, men du skal selv medbringe det i din kuffert. Det skal du oplyse ved bookingen. Desuden skitseblok og blyanter. Male udstyret skal lægges i kufferten og må ikke medbringes i håndbagagen.
Hver enkelt kan så nøjes med at medbringe mindre tuber af de farver der ønskes! Se vedhæftede omkring valg af de rigtige farver og pensler samt hvad der er praktisk at medbringe.

 

Adressen på hotellet i Nairobi
Til brug for kuffertmærkning og udfyldning af indrejseformular i flyet!
Wildebeest Eco Lodge, Nairobi, Kenya

 

Evt. ekstra udgifter til Transport og Visum:

Transport Jomo Kenyatte lufthavn – Lodge                                            1.000 Ksch (3 pers. 3.000 Ksch)

Transport camp – Ukunda lufthavn                                                         mindre udgift

TRANSPORT Wilson Airport – Jomo Kenyatta International                 regn med same som til lodge

Visum                                                                                                     50$